Derfor er praktiserende læger så stressede!

Hvis du er føler dig stresset og overvældet indimellem, er du bestemt ikke alene!

I dette indlæg får du viden om, hvorfor det at være praktiserende læge gør dig særligt udsat for at blive stresset/udbrændt. Her kan du læse om følgende temaer:

• Læger er den mest stressede faggruppe i Danmark
  

• Stress skyldes næppe personligheden
  

• Hvorfor arbejdslivet i almen praksis er særligt stressende
  

• Hvad kan du gøre, hvis du er stresset?
  

Læger er den mest stressede faggruppe i Danmark

Hele 38% af danske praktiserende læger føler sig udbrændte ifølge en undersøgelse, Forskningsenheden for Almen Praksis foretog i 2017.

Og det bakkes op af Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø, der i en omfattende tværfaglig og tværsektoral undersøgelse i 2016 kunne fastslå, at læger er den allermest stressede faggruppe af alle.

Men mange holder det for sig selv, da stress desværre stadig ses som et svaghedstegn. Der er megen skyld og skam forbundet med “ikke at kunne klare mosten” – særligt i lægeverdenen, hvor der kan herske en Tarzankultur.

Stress skyldes næppe primært personligheden (så drop nu selvbebrejdelsen)

Der har i de seneste årtier været en uheldig tendens til primært at lede efter årsagerne til stressreaktioner hos de stressramte selv – man kan kalde det en slags “victim-blaming”.

Stressramte får skudt i skoene, at de nok er blevet stressede, fordi de har været lidt for perfektionistiske, ikke har formået at sige nej eller simpelthen bare er for følsomme overfor livets almindelige udfordringer.

Men for det første bliver det sværere og sværere at beskrive stress som noget, der rammer de særligt svagelige, når 38% af praktiserende læger føler sig udbrændte. Dertil kommer, at WHO vurderer, at stress fra 2020 vil være den største sundhedsmæssige udfordring på globalt plan – større end både cancer og hjerte-kar lidelser. Så det er ikke en lidelse for de få.

Derudover er der ingen forskning, der dokumenterer, at stress skyldes bestemte personlighedstræk.

Til gengæld er der massiv forskning, der viser sammenhæng mellem stress og ikke-optimale arbejdsvilkår som f.eks. for højt tempo, manglende work-life balance og følelsesmæssig belastende opgaver. Og læger scorer højt på alle 3 dele!

Det være sagt, er der individuelle forskelle på hvilke stressorer, der vil udløse en belastningsreaktion – og udredning og behandling bør derfor også være individuelt tilpasset. Længere nede kan du læse mere om, hvad man kan gøre, hvis man er stresset,

Derfor er arbejdslivet i almen praksis særligt stressende

Som sagt er der ingen forskning, der dokumenterer, at nogle personlighedstræk gør én mere stressdisponeret end andre.

Men der er massiv forskning, der har vist sammenhænge mellem en række belastningsfaktorer og forekomsten af stress.

Her er det vigtigt at understrege, at “belastninger” er ALT, der kræver energi både på arbejde OG privat. Det kan derfor også være positive ting såsom at lære noget nyt eller at blive gift!

Ligesom der er lavet oversigter over hvilke private livsbegivenheder, der er mest krævende/belastende (Holmes-Rahe skalaen), er man også ved at få et overblik over hvilke arbejdsmæssige faktorer, der kan virke ekstra belastende/energikrævende. Det er blandt andet:

• Omsorgsarbejde
  

• Lange arbejdsdage med begrænsede muligheder for restitution/pauser
  

• (For) højt arbejdstempo
  

• Manglende work-life balance
  

• Meningsløshed (enten overordnet eller mange meningsløse opgaver)
  

• At være tvunget til at handle mod sine værdier
  

• Dårlig ledelse og/eller samarbejde
  

• Manglende afbalancering mellem ansvar og indflydelse – magtesløshed
  

Prøv lige at læse listen igennem. Hvor mange af disse faktorer oplever du i din hverdag som praktiserende læge?

Undersøgelsen fra Det Nationale Forskningsinstitut viste, at læger ligger i top 5, når det gælder arbejdstid, arbejdstempo og manglende work-life balance. Og som praktiserende læge kan omsorgsarbejdet komme til at fylde meget. Derudover kan patienternes stigende mangel på anerkendelse af ens faglige autoritet skabe usikkerhed og frustration hos de fleste.

Hvad kan du gøre, hvis du er stresset?

Hvis du er stresset, er der basalt set 3 håndtag, du kan “skrue” på:

1. Din stress-oplevelse (følelser og tanker)

2. De ressourcer, du har til rådighed

3. De krav/belastninger, du møder i hverdagen (arbejde eller privat)

Det lyder simpelt, og det er det egentligt også. MEN; vores tanker, følelser og personlige handlemønstre har det med at spænde ben for forandring.

Det er dog noget, du kan arbejde med i supervisionen, hvis du også gerne vil have en god hverdag i praksis uden (for meget) stress.

Kan du genkende det, der står i indlægget? Eller er der noget, du gerne vil tilføje? Skriv gerne en kommentar herunder...